Det blev til et meget sent nederlag til RIK i oldboys DM kvartfinalen.
Det til dagen sammensatte RIK All Stars hold med spillere fra flere af øens klubber (RIK, Viking, Knudsker, Nexø og Hasle) gav det gæstende AB mandskab kamp til stregen, og man skulle helt hen til dommer Peter Bech- Jensens overtid før der faldt en afgørelse i kampen. I øvrigt har 12 af de 14 spillere på RIK All Stars holdet spillet eller spiller for RIK i en eller sammenhænge.
Inden da havde begge mandskaber haft et hver deres chancer, i en i øvrigt lidt chancefattig kamp. Først ude var gæsterne, men Nicklas Pedersen fik afværget afslutningen fra distancen.
Hos hjemmeholdet var det et Dan Dellgren hovedstød der var tæt på i1. halvleg, og det var samme Dellgren der også havde hjemmeholdets bedste chance i 2. halvleg - Også her et hovedstød.
Og så faldt afgørelsen som sagt godt inde i overtiden, efter Kevin Råbygaard i hjemmeholdets venstre forsvars side, noget hårdhændet havde nedlagt en AB spiller. Det efterfølgende frispark ramte gæsternes Klaus Rasmussen perfekt med hovedet, til slutresultatet 1-0 til gæsterne.
AB skal nu møde KB i Østfinalen, og vinderen af dette opgør skal møde enten AC Odense eller AGF i finalen.
TV 2 Bornholms reportage fra kampen > HER